Duttens vise

I Kvældingen kom hun og bad om Ly
Den brune husvilde Pige.
Hun var saa stille, hun var saa sky,
Men gal som den unge Kvige.

Og ikke saa kom du til Fyrstens Slot,
Et Kot er mit hele Rige.
Men del mit Leje og varm dig blot
Og vær velkommen, min Pige.

Om Morgenen klædte den Pige sig paa
Og bad mig Levvel tillige.
Men der hvor hun stod blev hun vet at staa
Og vilde slet ikke vige.

Da førte jeg hende til yderste Port
Og ud af mit hele Rige.
Da førte jeg kanske min Lykke bort –
Jeg kan ikke mere sige.